Afspændingsbehandling

Behandlingerne foregår i Klinikfællesskabet Loaderiet, Agervang 8, 2800 Kgs. Lyngby.
Efter aftale kan behandlingen foregå i dit hjem. (Tillæg på prisen må påregnes efter afstand).

Afbestilling af tider skal ske senest 24 timer inden den aftalte tid ellers påberegnes halv pris.

Afspændingsbehandling fokuserer på at skabe eller genskabe harmoni og balance i krop og sind.


Selve behandlingen består i en række tryk, greb og stræk og du vil under og efter behandlingen opleve en større ro, et dybere åndedræt og en større balance mellem krop og sind.


Behandlingen vil starte med en kort samtale hvor vi får afdækket eventuelle symptomer. Det kan være søvnbesvær, hovedpine, muskelspændinger, problemer med at finde ro i kroppen, koncentrationsbesvær eller andet.


Det kan også være, at du blot har brug for mere velvære og overskud eller ønsker at forebygge stress.


Du har løstsiddende tøj på under behandlingen og denne foregår på en madras på gulvet, hvor man bliver lagt godt til rette med puder og tæpper.


Du vil under alle omstændigheder opleve, at du bliver mere bevidst om din krop og de signaler som den sender til dig, så du kan blive bedre til at passe på dig selv


Varighed: 60 min.

Pris: kr. 650,-*

* Kontant eller MobilePay